The shoebox show på Guldagergård


Mette Blum Marcher inviterede mig til denne udstilling for et stykke tid siden. Mit bidrag til udstillingen er et lille miniature landskab med titlen: It´s a small world after all.

Artiklen er Dagbladet.


Keramik bliver til det rene rock'n'roll i Skælskør
Oplev - 11. april 2018 kl. 14:40
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk




En gruppe visionære keramikere og en legendarisk ovnbygger fra USA var begyndelsen til Guldagergaard Internationalt Keramisk Center. Stedet har Nordeuropas største keramiske samling, og det er på tide at få den ud over scenekanten.
Rockstjerne. Det ord, bruger Mette Blum Marcher to gange under interviewet.
Den første gang, da hun refererer til en amerikansk ovnbygger ved navn Fred Olsen. Den anden gang for at beskrive, hvordan hun selv bliver behandlet i keramiske kredse ude i verden, når hun altså fortæller, at hun repræsenterer Guldagergaard, hvor hun siden 2009 har været direktør.
Rock'n'roll er ellers ikke den første association, man får, når man ankommer på gruset i indkørslen til Guldagergaard Internationalt Keramisk Center. Centeret har til huse midt i Skælskør i et smukt, gammelt hovedhus, der blev opført af den jyske frugtavler Kresten Troelsen, som slog sig ned her i 1910.
Shoebox Show
  • Udstillingen rummer 40 værker af 40 forskellige internationale keramikere. Hvert værk er ikke større, end det kan være i en skotøjsæske.
  • Med udstillingen fejrer det keramiske center, at direktør Mette Blum Marcher fylder 40 år den 8. april.
  • The Shoebox Show kan ses fra mandag den 9. april til udgangen af maj. Hverdage mellem 10 og 15 på Guldagergaard, Heilmannsvej 31A, 4230 Skælskør.
Men når Mette Blum Marcher fortæller historien, så er det en fortælling om visionære og modige mennesker, som langt fra Valby Bakke og uden for rækkevidde af Janteloven fik etableret et sted af så høj kunstnerisk kvalitet, at det snildt kan matche Joni Mitchell og Mick Jagger.
Den vilde idé
Historien begynder i 1997, hvor Kresten Troelsens smukke gård havde stået tom i nogle år. Det var på det tidspunkt, den anerkendte keramikergruppe Clay Today fostrede idéen om et artist-in-residence program på Guldagergaard. Et program, hvor internationale keramikere kunne betale for et arbejdsophold på gården. De tog forslaget med på amtsgården i Sorø og på rådhuset i Skælskør, og begge steder mødte de velvilje. Særligt tre kvinder har gjort den store forskel og arbejdet aktivt med centret fra starten til i dag; de to internationale anerkendte keramikere Priscilla Mouritzen og Nina Hole, samt den driftige projektmager og ildsjæl Metha Molsted fra Skælskør.
- I dag tror jeg, der havde siddet nogle embedsfolk og efterlyst en virksomhedsplan og en strategi. Men her sad to professionelle kunstnere med internationale karrierer og netværk, og det forstod man. Det var ikke nogle lokale damer, der fik en idé om at lave noget med ler, siger Mette Blum Marcher.
Net-artiklen her er en forkortet version af historien om Guldagergaard, bragt i DAGBLADET, Sjællandske, Nordvestnyt og Frederiksborg Amts Avis lørdag den 7. april 2018. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af avisen - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Louise Hindsgavl

100 kopper på 100 dage