Transformationer i ler
I februar blev jeg (igen) med meget kort varsel inviteret til et udstillingsprojekt. Ehlers samlingen i Haderslev og Christians Lassens museum i Tyskland, havde sat en hviskeleg igang! Tre tyske keramikere og tre danske keramikere deltog. De tyske keramikere skulle lave fortolkninger af barselspotten, mens os fra Danmark skulle fortolke en varmedunk.
Susan Lange så den oprindelige varmedunk, på billedet er det den runde brune. Herefter lavede hun sin egen fortolkning af denne. Jeg fik Susans varmedunk, men så aldrig den originale. Jeg lavede min ud fra de ting jeg kunne se og gav den et personligt præg. Min varmedunk blev sendt til Mette Joensen som fortolkede over min. Først blev de udstillet i Tyskland og pt. kan de ses på Ehlers samlingen i Haderslev. Efter udstillingen afsluttes bliver værket en del af Ehlers samlingen.
Kommentarer
Send en kommentar